Fra holdet bag Copenhagen Bike Show
Bliv cykelmekaniker
Danmark mangler cykelmekanikere. Elcykler, ladcykler og racercykler skal serviceres, og butikker og værksteder over hele landet søger folk. Her kan du se, hvad jobbet går ud på, hvordan du bliver uddannet, og hvem der ansætter lige nu.
Hvad laver en cykelmekaniker?
En cykelmekaniker holder cykler kørende: Eftersyn, fejlfinding og reparation af alt fra bremser og gear til hjul og affjedring.
Elcyklen har ændret faget. I dag handler en stor del af arbejdet om motorer, batterier, elektronik og diagnose-software. Samtidig bygger mange mekanikere hjul, samler nye cykler og hjælper kunderne med at vælge det rigtige.
Du arbejder typisk i en cykelbutik eller et værksted, men også hos importører, leasingfirmaer og firmaer, der servicerer cykler ude hos kunderne.
Typiske job
- CykelmekanikerService og reparation i butik eller værksted
- Elcykel-teknikerDiagnose og reparation af motorer, batterier og elektronik
- Mobil mekanikerService ude hos kunder, virksomheder og leasingkunder
- VærkstedslederPlanlægning, kvalitet og ansvar for lærlinge
- Butik med værkstedserfaringSalg, rådgivning og klargøring af cykler
- Tekniker hos importørSupport, garantisager og undervisning af forhandlere
Sådan bliver du cykelmekaniker
Cykelmekaniker er en erhvervsuddannelse. Den tager 3 år og 3 måneder, når du starter på grundforløb 2, og cirka 3 år og 9 måneder, hvis du starter på grundforløb 1 lige efter folkeskolen. Du skifter mellem skole og oplæring i en virksomhed.
- 1
Grundforløb på skolen
Værktøj, eftersyn, bremser, gear, hjul, elsystemer og salg og service. Du skal bestå matematik og engelsk og tage et par certifikater, fx førstehjælp, for at gå videre.
- 2
Find en læreplads
Du skal have en uddannelsesaftale med en cykelbutik eller et værksted.
- 3
Hovedforløb
Cirka 2 år og 9 måneder, mest på lærepladsen og ca. 20 uger på skolen. Her lærer du elsystemer, hjulbygning, stelbygning og affjedring.
- 4
Svendeprøve
Så er du faglært cykelmekaniker.
Du lærer at arbejde med både elcykler, almindelige cykler, mountainbikes og racercykler. Har du ikke en læreplads efter grundforløbet, kan du komme i skoleoplæring, hvor skolen er din mester, til du finder en.
Hvor kan du uddanne dig?
Uddannelsen udbydes to steder i Danmark: På Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning og TEC i Hvidovre.
Søger du læreplads?
Lærepladser findes på Lærepladsen.dk, statens officielle side for lærepladser. Cykeljobs handler om job til færdiguddannede og erfarne mekanikere.
Hvad tjener en cykelmekaniker?
Løn under uddannelsen følger overenskomsten og stiger hvert år. Spørg på lærepladsen.
Kilder: Danmarks Statistik, tabel LONS20 (2024) og TEC.
Ledige job som cykelmekaniker
Værkstedschef til Design Cykler Brøndby
Design Cykler i Brøndby søger en værkstedschef, der kan lede mekanikerne og selv tage fat. Pension, sundhedsforsikring og samtaler løbende.
Elcykelmekaniker
Cykelexperten i Vanløse søger udlært elcykelmekaniker med Bosch-erfaring. Fuldtid eller deltid, løn mindst efter Dansk Metals overenskomst.
Udlært cykelmekaniker til værkstedet i Støvring
Smartcykler.dk i Støvring søger udlærte cykelmekanikere med svendebrev. Fast plads på et nyt værksted, kurser og løn efter kvalifikationer. Løbende samtaler.
Cykelmekanikerlærling hos Smartcykler.dk
Smartcykler.dk i Støvring søger en lærling, der vil uddannes til cykelmekaniker. Du lærer samling, reparation, salg og rådgivning på et nyt værksted. Løbende samtaler.
EFUTURE søger ungarbejder til værkstedet
EFUTURE i Esbjerg søger en ungarbejder på fuldtid til forefaldende arbejde på værkstedet. Du skal være mindst 15 år og klar på at lære nyt.
Spørgsmål og svar
Er der brug for cykelmekanikere?
Ja. Flere cykler og især elcykler betyder mere service, og mange butikker har svært ved at finde faglærte folk. Branchemedierne har skrevet om manglen, se pressesiden.
Kan jeg få job uden svendebrev?
Ja, mange butikker ansætter også folk med erfaring og lyst til at lære. Kig efter job, hvor der står erfaring eller medhjælper i opslaget.
Hvad kræver det at komme ind?
Du skal have folkeskolens afgangsprøve med mindst 02 i dansk og matematik. Har du ikke det, kan du tage en optagelsesprøve. Du søger via optagelse.dk. Der er et begrænset antal pladser, så søg i god tid. Frister og startdatoer står på skolernes sider (Herningsholm starter i august og januar).
Skal jeg have læreplads, før jeg starter?
Nej. Mange finder først en læreplads, efter de er startet. Finder du ikke en, kan du komme i skoleoplæring, hvor skolen er din mester. Har du allerede en læreplads, er du sikret en plads på uddannelsen. Kilde: Herningsholm og TEC.
Hvor finder jeg en læreplads?
På Lærepladsen.dk. Du kan også kontakte cykelbutikker i dit område direkte.
Er der forskel på elcykler og almindelige cykler?
Grundfaget er det samme, men elcykler kræver viden om elektronik, batterier og diagnose. Det er en fordel, når du søger job.
Hvordan får jeg besked om nye job?
Opret en jobagent, så får du nye job på mail, dagligt eller en gang om ugen.
Klar til at skrue?
Se de ledige job som cykelmekaniker, eller opret en jobagent, så du er den første, der hører om nye stillinger.
Mangler du en mekaniker?
Slå dit job op på Cykeljobs, og nå ud til folk, der allerede er interesseret i cykler og cykelbranchen. Cykeljobs er lavet af holdet bag Copenhagen Bike Show og VeloDays.



